Snehulen og andre fortællinger

Af: P. Falk Rønne, Ada Hensel

Læseprøve

Beskrivelse

Gunde er slet ikke sød ved Bent, men kan en snehule lave om på det? Johan Friis, det danske riges kansler, finder sin arabiske lykkemønt igen. Kan den hjælpe ham? Og hvad er der med stedet Hald og Den blå ridder?

Tag med dine børn på tur til de danske herregårde og slotte lige inden sengetid: Fra Frederiksborg Slot til Øm Kloster, Sparresholm og Nykøbing Slot – der findes mange beretninger fra slotte, klostre og herregårde i Danmark, men i "Snehulen og andre fortællinger" spiller stederne en rolle i fortællinger om, hvordan livet ind i mellem former sig som et lille eventyr om uventet hjælp, heltemod og gamle sagn…

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Bag størstedelen af serien "Fortæller fra ..." stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider.

Yderligere informationer